Barnets rolle i en utryg familie

I enhver familie, selv i de mest trygge hjem, udfolder familiemedlemmer sig i forskellige roller, der bidrager til dynamikken inden for hjemmets fire vægge. Dog bliver denne kompleksitet intensiveret, når et barn opvokser i et utrygt miljø præget af elementer som vold, alkoholmisbrug, PTSD eller andre traumatiske forhold. I sådanne situationer tilpasser barnet sig ofte ubevidst og griber til særlige roller eller bliver pålagt bestemte roller af andre familiemedlemmer som et middel til at håndtere den kaotiske virkelighed.

Disse automatiske roller, som vi som børn tilskriver os, udfylder en vigtig funktion ved at opretholde en form for balance og overlevelse i den utrygge og uforudsigelige familiære kontekst. Det er nærmest som en overlevelsesstrategi, hvor barnet forsøger at beskytte sig selv og navigere gennem de svære og skræmmende situationer, der præger hverdagen. Rollernes skiftende karakter afspejler barnets konstante forsøg på at forstå, hvad der er passende og nødvendigt for at tilpasse sig den aktuelle virkelighed.

Det er ikke usædvanligt, at børn skifter mellem forskellige roller, især når familiemønstrene ændrer sig over tid. Dette dynamiske skift i roller kan være et forsøg på at tilpasse sig ændrede omstændigheder eller måske endda en strategi for at opretholde en vis grad af stabilitet midt i kaos.

Ved at præsentere fire centrale søskenderoller åbner jeg op for muligheden for, at læseren kan genkende disse dynamikker fra deres egen barndomsfamilie eller endda reflektere over lignende roller, selvom de var enebørn. Disse roller, såsom “den ansvarlige,” “den rebelske,” “den plejende” og “den konkurrerende,” skaber et rammeværk, hvorigennem man kan forstå kompleksiteten af de interpersonelle relationer og de strategier, som børn udvikler for at navigere gennem deres opvækstmiljø. Derfor bliver analysen af disse roller ikke blot en erkendelse af fortiden, men også en nøgle til at forstå og måske forandre fremtiden for dem, der har oplevet disse udfordrende familiære forhold.

Barnets rolle som voksen – den ansvarlige:

Når et barn påtager sig rollen som voksen i familien, bliver det en nødsituation, hvor det mærker, at mor eller far ikke er i stand til at håndtere de pålagte opgaver og ansvar. Dette barn bliver således en ufrivillig forælderfigur og påtager sig byrden af huslige pligter, madlavning og omsorgen for yngre søskende. Det udviser et bemærkelsesværdigt ansvar ved at støtte den voksne, passe på dem og tage sig af dem på måder, der normalt forventes af voksne.

Selvom dette barn udstråler en facade af styrke og kompetence udadtil, forbliver dets følelsesmæssige tilstand umoden. Den dybe alvor og modenhed, som barnet udvikler for at tackle de praktiske udfordringer derhjemme, står i skarp kontrast til dets indre sårbarhed. Dette barn føler sig ensomt, utilstrækkeligt og usikkert, mens det navigerer gennem det komplekse ansvar for at opretholde familiens daglige funktion.

På skolen fremstår det voksne barn ofte som stærkt og velfungerende, da det har lært at klare sig selv og andre fra en tidlig alder. Dog kan det indre kaos og den følelsesmæssige turbulens forblive skjult bag denne facade, hvilket skaber en dyb kontrast mellem den ydre succes og den indre kamp.

Når dette barn vokser op og træder ind i voksenlivet, bringer det ofte med sig en udfordring af lavt selvværd. Spørgsmålet om egen værdi og elskværdighed bliver en konstant kamp. Ubevidst kan det voksne barn ende med at tiltrække partnere, der spejler de samme problematiske mønstre som en af forældrene. Derved fortsætter barnets rolle som voksen og cyklussen af at påtage sig ansvar, denne gang i form af at tage sig af en partner med lignende behov, i et forsøg på at skabe en følelse af kontrol og værdi i forholdet. Denne komplekse dynamik kan følge det voksne barn ind i voksenlivet og kræver ofte bevidst indsats og refleksion for at bryde mønstrene og opbygge et sundt selvbillede og relationer.

Barnets rolle som syndebukken:

Barnets rolle som syndebukken inden for familiedynamikken er en kompleks og ofte smertefuld position, der præger barnets opvækst og dets senere voksenliv. Dette barn bærer byrden af skylden for den dårlige stemning og er en let skydeskive for familiens frustrationer og problemer. Ofte får syndebukken skylden for alting, uanset om det er små fejl eller større uoverensstemmelser, og det bliver et let mål for anklager og beskyldninger.

Barnets rolle som syndebukken tvinger barnet til at internalisere negative opfattelser af sig selv og kan føre til, at det udvikler lavt selvværd og tvivl på egne evner. Barnet lærer at associeres med konflikt og negativitet, og selvom det kan være en overlevelsesstrategi at tiltrække opmærksomhed gennem ballade og konflikter, kan det have alvorlige konsekvenser for barnets mentale sundhed.

Det syndebukkede barn udviser ofte adfærdsmæssige træk, såsom svært ved at sidde stille, konstant uro, manglende lydhørhed og voldsom reaktion på krav. Det kan være en reaktion på den konstante beskyldning og en måde at håndtere den konstante belastning på. Denne adfærd tjener også som en overlevelsesmekanisme for at flytte fokus væk fra de virkelige problemer i familien eller mellem forældrene.

Desværre kan rollen som syndebuk have langvarige konsekvenser for det voksne barn. Det kan føre til, at barnet gentager de negative familiemønstre i sine voksenrelationer, herunder valg af partner og venner. Ved at tiltrække mennesker med lignende problematiske mønstre som en af forældrene, kan det voksne barn ubevidst påtage sig ansvaret for partnerens problemer, hvilket kan gentage den destruktive dynamik fra barndommen.

Risikoen for, at det voksne barn ender i et misbrug eller gentager det negative familiemønster, er betydelig. Den langvarige påvirkning af lavt selvværd og manglende evne til at etablere sunde relationer kan skabe en udfordrende vej mod personlig helbredelse og vækst. Det er derfor afgørende at erkende og forstå disse mønstre for at bryde cyklussen af selvdestruktiv adfærd og skabe mulighed for en mere positiv og sund fremtid.

Barnets rolle som det glemte barn:

Dette barn isolerer sig og prøver ofte at være usynligt. Barnet bliver umiddelbart opfattet som det nemme barn, fordi det forsøger at at flytte opmærksomheden væk fra forhold, som det tror, udløser den dårlige stemning i familien. Det gør aldrig oprør eller søger hjælp til problemer. Barnet undertrykker hellere sine følelser ved at flygte ind i lektier, tv eller sin egen fantasiverden. I børnehave og skole vil barnet typisk lege alene på legepladsen og trækker sig væk fra fællesskabet og ind i sig selv.

Barnet bliver nemt overset i både skolen, daginstitutionen og i familien, men har ligeså meget brug for opmærksomhed og hjælp. For bag isolationen gemmer der sig et barn med svære følelser og tanker. I voksenlivet bliver det ofte svært at indgå i tætte relationer med andre og ensomheden fylder meget.

Barnets rolle som klovnen

Barnet påtager sig ofte ubevidst ansvaret for stemningen i familien. Barnet har hele tiden antennerne ude og når stemningen bliver trykket træder klovnen i karakter for at lette og aflede den negative stemning. Barnets rolle bliver for Han/hun at få familien til at grine, afleder og letter stemninger, så man glemmer det er svært. Alle elsker klovnen og det er ofte en rolle der hænger ved, da den fungerer rigtig godt. Som voksen kan klovnen have  svært ved at være i kontakt med sig selv og andres svære følelser.

Hvilke negative konsekvenser har barnets rolle?

Barnets rolle påvirker barnets personlighed og kan have en negativ indflydelse på barnets selvværd og udfordre dets sociale relationer helt ind i voksenlivet. Hvor stor betydning det får for barnets videre liv afhænger af hvor fastlåst rollen har været. Fx kan det ”voksne barn” ofte finde en partner, som selv har problemer og hvor den ubevidste rolle bliver at skulle redde partneren. Hvis din rolle er fastlåst kan det være en god idé at få hjælp til at ændre mønstret hos en psykoterapeut.

Læs om psykoterapi her

Rollerne kan bruges som ressourcer i voksenlivet
  1. Det voksne barns ressourcer: Gode lederevner, arbejdsom, tør tage ansvar og er dygtig og omhyggelig.
  2. Syndebukkens ressourcer: Ærlig, modig, tørtage risici, rummelig og ydmyg.
  3. Det glemte barns ressourcer: fantasifuld og kreativ, kunstnerisk begavet og selvstændig.
  4. Klovnens ressourcer: Underholdende, hurtig i replikken, charmerende og fintfølende. Når stemingen bliver tung, er de lynhurtige til at komme med en sjov bemærkning og får hele selskabet til at grine.

Du kan læse mere om familie-terapi her