Børnenes roller i en utryg familie
I alle familier, det vil sige også i trygge hjem, har familiemedlemmer forskellige roller. Når et barn vokser op i et utrygt hjem med f.eks vold, alkohol, misbrug, ptsd eller andet, vil det ofte ubevidst benytte sig af særlige roller, eller få bestemte roller tildelt af andre i familien. De automatiske roller vi som børn tillægger os er primært til for at opretholde balancen og overleve i den utrygge og uforudsigelige familie. Rollerne kan altså ses som en strategi for at beskytte sig selv og klare de svære og skræmmende situationer. På den måde forsøger barnet at føle sig frem til, hvad der er passende nu og her. Nogle børn skifter desuden fra en rolle til en anden, hvis f.eks familiemønstret ændrer sig.
Måske kan du kende én eller flere af de fire søskenderoller, jeg her præsenterer dig for i din barndomsfamilie. Var du enebarn kender du måske én eller flere af rollerne fra din egen livshistorie.
Det voksne barn – den ansvarlige:
Overtager ansvaret for familien og dermed en forældrerolle, når det mærker at mor/far ikke magter opgaven. Barnet overtager huslige pligter, madlavning og pasning af mindre søskende. Barnet viser ofte også ansvar ved at passe på den voksne og opvarter gerne sin mor eller far.
Barnet påtager sig et ansvar, som er langt større, end hvad der passer til et barn. Barnet udvikler derfor hurtigt en alvor og en modenhed i forhold til at klare praktiske opgaver i hjemmet. Følelsesmæssigt er barnet dog fortsat umodent. Barnet fremstår udadtil, som stærkt og velfungerende, klarer sig godt i skolen. Indeni føler barnet sig ensomt, utilstrækkelig og usikker.
Det voksne barn kæmper i voksenlivet med lavt selvværd – er jeg værd at elske. Han/hun kommer ubevidst til at vælge en partner, som har samme problematiske mønstre, som en af forældrene, så de på den måde kan tage ansvar for partneren.
Syndebukken:
Barnet får skylden for den dårlige stemning i familien. Det får ofte skylden for de ting, der går galt. Det anklages for at skabe spændinger mellem forældrene eller bruges som undskyldning for deres vrede f.eks: ”det er din egen skyld, jeg slår dig”.
Barnet er blandt andet kendetegnet ved at have svært ved at sidde stille, er hele tiden i gang og laver ofte ballade. Det hører sjældent efter og reagerer voldsomt på krav. Barnet søger konflikter og kan være aggressiv i sin adfærd. Det er også en overlevelsesstrategi, da barnet tiltrækker sig opmærksomhed og dermed flytter fokus væk fra konflikter i familien eller mellem sine forældre.
Syndebukken er ofte den første til at bryde tabuet og tavsheden i familien, da vedkommende ikke har så meget at miste. Hvis syndebukken siger fra er det den første der bryder ud af familien, fordi det ikke er så bekosteligt for ham/hende.
Det utilpassede barn er ofte ukritisk i sin kontakt og valg af venner. Det bevirker at de ofte vælger grupper, hvor der laves ballade og der er fart på.
Som voksen er der stor risiko for barnet selv kommer til at gentage det negative familiemønster og f.eks ender ud i et misbrug.
Det glemte barn:
Dette barn isolerer sig og prøver ofte at være usynligt. Barnet bliver umiddelbart opfattet som det nemme barn, fordi det forsøger at at flytte opmærksomheden væk fra forhold, som det tror, udløser den dårlige stemning i familien. Det gør aldrig oprør eller søger hjælp til problemer. Barnet undertrykker hellere sine følelser ved at flygte ind i lektier, tv eller sin egen fantasiverden. I børnehave og skole vil barnet typisk lege alene på legepladsen og trækker sig væk fra fællesskabet og ind i sig selv.
Barnet bliver nemt overset i både skolen, daginstitutionen og i familien, men har ligeså meget brug for opmærksomhed og hjælp. For bag isolationen gemmer der sig et barn med svære følelser og tanker. I voksenlivet bliver det ofte svært at indgå i tætte relationer med andre og ensomheden fylder meget.
Klovnen
Barnet påtager sig ofte ubevidst ansvaret for stemningen i familien. Barnet har hele tiden antennerne ude og når stemningen bliver trykket træder klovnen i karakterfor at lette og aflede den negative stemning. Han/hun får familien til at grine, afleder og letter stemninger, så man glemmer det er svært. Alle elsker klovnen og det er ofte en rolle der hænger ved, da den fungerer rigtig godt. Som voksen kan klovnen have svært ved at være i kontakt med sig selv og andres svære følelser.
Hvilke negative konsekvenser har rollerne?
Rollerne påvirker barnets personlighed og kan have en negativ indflydelse på barnets selvværd og udfordre dets sociale relationer helt ind i voksenlivet. Hvor stor betydning det får for barnets videre liv afhænger af hvor fastlåst rollen har været. F.eks kan det ”voksne barn” ofte finde en partner, som selv har problemer og hvor den ubevidste rolle bliver at skulle redde partneren. Hvis din rolle er fastlåst kan det være en god idé at få hjælp til at ændre mønstret hos en psykoterapeut.
Rollernes kan bruges som ressourcer i voksenlivet
Det voksne barns ressourcer: Gode lederevner, arbejdsom, tør tage ansvar og er dygtig og omhyggelig.
Syndebukkens ressourcer: Ærlig, modig, tørtage risici, rummelig og ydmyg.
Det glemte barns ressourcer: fantasifuld og kreativ, kunstnerisk begavet og selvstændig.
Klovnens ressourcer: Underholdende, hurtig i replikken, charmerende og fintfølende. Når stemingen bliver tung, er de lynhurtige til at komme med en sjov bemærkning og får hele selskabet til at grine.