Massage fremkalder stoffet oxytocin i kroppen. Oxytocin er et naturligt stof i kroppen også kaldet “kærlighedshormonet”. Det udskilles fra hypofysen og giver følelsen af lykke og velvære. Når du får massage, aktiveres din krops ro-hvilesystem, og du vil mærke, hvordan massagen får din krop til at slappe af.
Jeg anvender mandelolie til at massere.
Selve behandlingen
Jeg indleder altid en ny behandling med en kort anamnese og undersøgelse, hvor vi får afklaret hvad der skal fokuseres på af områder af kroppen. Derpå går behandlingen i gang.
Mit fokus i behandlingen er dig og dine spændinger. Derfor spørger jeg under behandlingen ind til om grebene, eller teknikkerne er tilstrækkelige og om vi kommer nok i dybden.
Det kan være nødvendigt med flere behandlinger førend vi får løsnet helt op, men det aftaler vi fra gang til gang.
Kombinations behandling med Zoneterapi
Zoneterapi er en ældgammel behandlingsform, der baserer sig på idéen om, at alle dele af kroppen har hver sin zone på fødderne. Disse zoner kaldes reflekszoner. En zoneterapeut bruger reflekszonerne til at kommunikere med de dele af kroppen, hvor der er opstået problemer.
Zoneterapi hjælper med at:
- Udrense affaldsstoffer
- Få balance i fordøjelsessystemet
- Få balance i hormonsystemet
- Fjerne blokeringer i energibanerne
- Afstresse kroppen
Jeg tilbyder en kombination af zoneterapi og massage.
Zoneterapibehandlingen foregår ved trykmassage på føddernes under- og overside. Gennem de enkelte reflekszoners ømhedsgrad og hudens tilstand danner jeg mig et billede af hvilke ubalancer, der gør sig gældende og hvor de er placeret. Behandlingen tilrettelægges herefter. Gennem behandlingen påvirkes de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, og kroppen kommer igen i balance.
Har du brug for at høre mere om min behandling, er du velkommen til at kontakte mig.
Efter aftale med mig, kommer jeg altid gerne forbi til en hjemmebehandling i Roskilde og omegn mod en merpris på 100 kr.