Hvem er jeg?

Tania Bro
Psykoterapeut, Par- & Familieterapeut, Sexolog, Fysio- & kranio-sakral terapeut

Jeg arbejder med mennesket i centrum. Min drivkraft igennem livet har været at hjælpe mennesker og støtte dem til personlig udvikling. Jeg har i mit arbejde specialiseret mig i sammenhængen imellem krop og psyke. Jeg beskæftiger mig med en mangfoldighed af problematikker i min praksis, som består af både psykoterapi, fysioterapi, Kranio-sakral terapi og Zoneterapi. Jeg har en holistisk tilgang til arbejdet med mennesker, dvs. min passion er, at afhjælpe/lindre følelsesmæssig- og kropslig ubehag enten gennem berøring eller samtale eller en kombination af begge.

Jeg har igennem en årrække arbejdet på Hospice, hvor jeg har arbejdet med mennesker i sorg og krise. Her har jeg erfaret hvordan kombinationen mellem samtale og den non-verbale kropslige lindring, kan give tankerne og kroppen ro. At arbejde med kroppen kan hjælpe til at løsne for både den fysiske og psykiske del af gemte traumer i nervesystemet.

 

Gravidmassage

Massage

Kraniosakralterapi

Babybehandling

Jeg har altid haft en passion omkring relationer, da de er centrale for, hvordan vi tilgår verden, som de individer vi er. Siden jeg selv blev mor for første gang i 2006, har jeg fordybet mig i alt fra graviditet, spædbørn og småbørn. Det har altid været min drøm at åbne min egen familieklinik. Det er derfor en stor glæde for mig, at tilbyde familieterapi, gravid- spædbørn- og småbørnsbehandling, da en tryg start på livet er så vigtig.

Personligt er jeg mor til fire dejlige børn. Jeg har selv været igennem mange livsomvæltninger og kriser. Jeg har oplevet af stå som pårørende til en kræftramt og har selv haft kræft. Jeg har oplevet utroskab, svigt, glæder, kærlighed, sorger og alt derimellem. Det har givet mig en livserfaring, jeg ikke ville have været foruden. På egen krop har jeg erfaret, at selvom modgang kan føles uendeligt og hårdt, er der altid mulighed for selvreflektion, udvikling og at møde fremtidige livsomvæltninger fra et stærkere sted indeni.

”Livet bliver ikke nemmere, det er dig, det står stærkere”

For mig er det vigtigt, at du kan komme og føle dig tryg og set hos mig og at du kan få et pusterum fra hverdagen. Nærvær er en af mine kerneværdier.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforenings og følger deres etiske regler, det betyder, at jeg har tavshedspligt. Du kan derfor trygt dele det, du har på hjerte med mig, da det er et fortroligt rum vi har.