Hvad er en livskrise?

Ordet krise kommer af det græske Krisis og betyder egentlig afgørende vending, pludselig forandring, skæbnesvanger rystelse.

Psykiske kriser og livskriser er en del af ethvert menneskes liv. Ingen undgår dem. En del kriser opstår på baggrund af pludselige, ofte voldsomme begivenheder i et menneskes liv, andre kan siges at være en del af livet, f.eks. i de forskellige livsfaser, så som midtvejskrisen. Krisen er ofte en forudsætning for udvikling, men den kan også give anledning til livslang psykisk invaliditet.

Den svenske psykoanaytiker og professor i psykiatri Johan Cullberg udvikler og beskriver i sin bog ”Krise og udvikling”, hvad der sker i et kriseforløb. Han beskriver livet, som en kontinuerlig proces, hvor hver enkelt fase gennem livet har et udviklingspotentiale.

Hvordan viser en livskrise sig?

“Man kan siges at befinde sig i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en sådan livssituation, at ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation.”

• Johan Cullberg

Følgende fire aspekter præciserer den psykologiske krisesituation nærmere:

1. Den udløsende situation

• Pludselige ydre og uventede belastninger så som: en nær pårørendes død, økonomisk ruin, pludselig afskedigelse fra arbejdet, skilsmisse, sygdom, kræft, utroskab m.fl.
• Kriser kan også udløses af ydre begivenheder, der hører til det normale liv, men som kan være overvældende for den enkelte (denne type kriser kaldes livskriser): at få et barn, at komme ud på arbejdsmarkedet efter barsel, at børnene flytter hjemmefra, at blive pensioneret m.fl.

2. Hvilken indre, personlig betydning har det skete for den pågældende?

• Her er nøgleordet forståelse for, hvorfor den ene person reagerer kraftigt på en hændelse, som kun ville berøre den anden ganske lidt og ikke på samme måde.
• For at finde frem til denne forståelse er det nødvendigt at kende til det enkelte menneskes forhistorie og tidligere udvikling.
• Barndomsårene kan ses som fundamentet for det voksne liv. Ethvert menneskes erfaringer ved livets begyndelse, vil få afgørende betydning for, hvordan voksenlivets vanskeligheder mødes.

3. Den aktuelle livsperiode personen befinder sig i, da krisen opstod.

Gennem hele livet gennemgår vi udviklings- og forandringsprocesser. Visse former for belastninger rammer derfor den 25-årige hårdere end den 65- årige.  Cullberg taler om kritiske aldersperioder, hvor man kan se, hvordan de specifikke problemstillinger, som mennesket nødvendigvis må forholde sig til, også medfører at ydre begivenheder får forskellig betydning.

4. De sociale forudsætninger, som knytter sig til familie- og arbejdssituationen.

Et velfungerende netværk kan yde støtte til den, der får akutte problemer. Er det modsatte tilfældet, kan det eskalere og gøre krisen større ikke kun for den enkelte, men i nogle tilfælde hele familien.

Hvis du mærker, at samtale med dine nærmeste ikke rækker, kan det anbefales at få psykoterapeutisk hjælp, til at få bearbejdet din livskrise.

Læs om psykoterapi her

Der er guld i krisen, har været mit eget motto, når jeg gennem livet er blevet udfordret. Det gav mig et håb. I enhver livskrise er der et udviklingspotentiale, der kan give dig nye indsigter og læring alt efter, hvordan du får taget hånd om dette, om du har tilladt dig at mærke og bearbejdet hændelsen. I  det følgende introduceres du til Cullbergs akutte kriseforløb opdelt i faser.

Under hver af de følgende faser, har jeg inddraget de kropslige reaktioner, som kommer fra vores nervesystem. Det er mine egne erfaringer gennem klinisk praksis og hvad forskningen viser om traumerespons, jeg præsenterer dig for. De indgår ikke i Cullbergs teori.

Krop og psyke kan ikke behandles som to selvstændige størrelser, derfor giver det mening for mig at inddrage det her. Jeg kommer med nogle eksempler på overordnede fysiske reaktioner, med stor respekt for, at alle er forskellige og mærker og oplever forskelligt. Måske kan du genkende det, måske kan du ikke. Uanset hvad er det mit håb, at det kan hjælpe dig til at se, hvor du er og give dig en forståelse for dig selv.

CULLBERGS OPDELING AF EN LIVSKRISE I 4 FASER

1. CHOKFASEN

Denne fase varer fra et kort øjeblik til flere døgn. Denne fase karakteriseres ved, at den kriseramte tilsyneladende ikke reagerer på noget. Mennesket er så godt indrettet, at det under chokfasen holder virkeligheden på afstand.  Nogle virker lammede og uden følelser. Andre kan intet huske. Den kriseramte kan også give sig til at tale om ligegyldige småting, begynde at grine, skrige, blive ophidset, rasende osv.

Det, der før var trygt er blevet truet, og hele kroppen reagerer. Det skyldes kroppen går i alarmberedskab og der sendes mange stresshormoner rundt i kroppen. Nervesystemets kamp, flugt, frys- mekanisme er aktiveret.  Derfor oplever mange også problemer med at at falde til ro og sove når de er i en livskrise.

2. REAKTIonsfasen (6-8 uger)

Den kriseramte vil i denne fase være opfyldt af kaos og forvirring. Følelserne veksler mellem sorg, had og skyldfølelse. Chokfasen og reaktionsfasen udgør tilsammen, den akutte fase. Menneskets forsvarsmekanismer bliver aktiveret for at beskytte mennesket for den faretruende oplevelse. Virkeligheden trænger sig på med et krav om erkendelse af det skete. Personen forsøger at finde mening. Den kriseramte foretager voldsomme mentale udsving mellem benægtelse og erkendelse. Sorg, frygt og vrede er de dominerende følelser i denne fase.

Nervesystemet er stadig overaktivt, men ikke nær så alarmeret som i chokfasen. I denne fase oplever mange koncentrations- og hukommelsesbesvær, ændret appetit og nedsat lyst til aktiviteter man ellers finder glæde ved eller følelsen af øget sårbarhed. Mange oplever også en række fysiske symptomer som anspændthed, rastløshed, søvnløshed, kvalme, hovedpine, ondt i maven med videre. Kroppen reagerer.

3. BearbejdningsFASEN (6-12 måneder)

Den akutte fase er her overstået og den kriseramte begynder at vende sig mod sin egen hverdag og tilpasser sig i sit nye liv. Denne tilpasning kan være god eller dårlig, alt efter hvordan de to første faser er forløbet. Hvis bearbejdningen forløber sund, vil den kriseramte udvikle en ny livskraft og en voksende følelse af ansvar for sin egen tilværelse. Er man eksempelvis kommet gennem reaktionsfasen ved at benægte det skete, er der grobund for et usundt videre forløb. Så er der brug for professionel hjælp.

Gennem de to tidligere faser har nervesystemet i høj grad været i kamp/flugt beredskab. Det har forsøgt at beskytte den kriseramte og derved produceret en masse stresshormoner, for at komme igennem det. Derfor er denne fase præget af ekstrem mental udmattelse.

4. NYORIENTERINGSFASEN (tiden efter  en livskrise)

Den kriseramte har lært at leve med det, som er hændt. Såret er ved at blive til et ar. Livet bliver aldrig det samme. Man lærer at leve med det man har mistet.

I denne fase vil den kriseramte skabe nye kontakter, få nye interesser og kunne tale om hændelsen uden at blive overvældet af sine følelser. Hvor den fortidige hændelse har fyldt, begynder interessen for fremtiden at tage over.

Nervesystemet er nu igen faldet til ro. Periodevis kan der være mental udmattelse, men fornyet energi og glædesstunder fylder gradvist mere.

Selvom livskrisen er blevet fortid, er den ikke glemt. Den kriseramte har fået nye livserfaringer, som kan gøre det lettere at komme igennem fremtidige livskriser, og ikke mindst komme andre kriseramte mennesker til hjælp.

Få hjælp til at komme lærerigt ud af livskrisen og få passet på dig. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du tager imod guldet i livskrisen. For det får betydning for dig nu og her og dit fremtidige liv.

Jeg håber, at mit blogindlæg om livskrise har været en hjælp for dig

Er der noget, du mangler svar på eller savner bliver uddybet endnu mere, så skriv endelig en mail til mig. Hjælp mig gerne med at gøre mine blogindlæg endnu bedre. Jeg opdaterer dem nemlig løbende.

De kærligste hilsner, Tania Bro – sexolog, familie-, par- og psykoterapeut MPF

Læs mere om Tania her

Book tid her